Vandværkerne i Aarhus

Ifølge Indsatsplanerne skal sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder beskyttes mod forurening med sprøjtegift. Vandværkerne skal forsøge at indgå frivillige aftaler med lodsejere de steder i disse områder, hvor arealerne ikke i forvejen er beskyttet.

Vandværkerne har indtil nu beskyttet 1.000 ha gennem frivillige varige aftaler om sprøjtegiftfri drift, men der er stadig ca. 7.000 ha der mangler at blive beskyttet gennem aftaler. I de tilfælde hvor vandværkerne ikke lykkes med at indgå en frivillig aftale, så kan kommunen ifølge indsatsplanerne påbyde lodseren sprøjtegiftfri drift af arealet.

Se WebGIS kort over indsatsområder, sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder på Aarhus Kommunes hjemmeside.

Aarhus Kommune har inddelt det område, som er fastlagt som område med særligt vigtige drikkevandsinteresser i 3 indsatsområder.

Der er vedtaget 2 indsatsplaner - nemlig Beder Indsatsplan der blev vedtaget i 2013 og Stautrup Åbo Indsatsområde der blev vedtaget i 2016. Den sidste indsatsplan StorAarhus Indsatsplan, der dækker den resterende del af de særligt vigtige drikkevandsområder, er under udarbejdelse.

I Aarhus samarbejder vandværkerne om at løfte de indsatser som er beskrevet i kommunens Indsatsplaner i VPU samarbejdet. Vandværkerne i Aarhus indvinder ofte vand fra de samme grundvandsmagasiner og derfor er det væsentligt at beskyttelsesindsatsen foregår i et samarbejde. Samarbejdet betyder desuden, at indsatsarbejdet kan foregå effektivt og ensartet.

Aktiviteterne i VPU samarbejdet finansieres gennem et kontingent fra vandværkerne som i 2019 udgør 0,50 kr. pr. kubikmeter vand der sælges.

Læs mere om indsatsplanerne på Aarhus Kommunes hjemmeside:

• Beder indsatsplan
• Stavtrup Åbo indsatsplan
• StorAarhus indsatsplan

Ifølge Indsatsplanerne skal vandværkerne give fuld erstatning til de lodsejere, der indgås frivillige aftaler med, ligesom vandværkerne også skal betale for de erstatninger, som kommunen giver, når de påbyder sprøjtefri drift til en lodsejer. Erstatningen opgøres til forskellen i ejendommes handelspris før og efter rådighedsindskrænkningen som følge af sprøjtegiftforbuddet.

Derudover kan der ydes erstatning for ulemper i form af driftsomlægning og driftsforstyrrelse for en kortere periode. Fordi kommunen kan påbyde sprøjtegiftfri drift, så bruges de erstatningsprincipper, som benyttes ved andre typer af ekspropriative indgreb.

Beregningen består af tre elementer:

Værditabsvurdering:

En ejendomsmægler vurderer værditabet på ejendommen ved indgåelse af aftale om sprøjtegiftfri drift. Værditabet for arealerne vurderes, ligesom erstatningen for en lavere salgsværdi af bygningsparcellen vurderes. Andre faktorer kan være sprøjteudstyr på ejendommen, der ikke længere kan benyttes, bygningsmasse og opbevaringskapacitet der bliver overflødig osv.

Dækningsbidrag:

For konventionelt drevne arealer, vil der ved mange nuværende afgrødevalg være en udbyttereduktion ved indgåelse af en sprøjtegiftfri aftale. Indtægten fra omdriftsarealet vil således reduceres, og tab i dækningsbidrag for ét dyrkningsår erstattes. For etablerede flerårige afgrøder erstattes tab i dækningsbidrag herefter. Det vedvarende indtægtstab erstattes som varigt værditab for ejendommen (se ovenfor).

Omstillingsomkostninger / engangsudgifter:

Lodsejer har brugt tid på møder samt eventuel rådgivning i forbindelse med aftaleindgåelse. Konsulentbistand og egen tid kan betragtes som en engangsudgift. Denne udgift værdisættes jævnførende gældende praksis i ekspropriationssager. Fordi Aarhus Kommune har udtrykt vilje til at påbyde pesticidfri drift, er erstatningen skattefri.

Miljøbeskyttelsesloven

§ 24. Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. § 26a. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens § 13 eller § 13a, kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller sprøjtegifter.

Rådgiverhjælp: VPU tilbyder gratis rådgivning omkring pesticidfri konventionel drift, økologi og om dyrkning af tækkemiscanthus til alle lodsejere, der er interesseret i at indgå en frivillig aftale.

Jordfordeling: Hvis flere lodsejere efterspørger muligheden for at bytte arealer, der ikke længere på sprøjtes, med arealer uden for de sårbare områder, vil VPU hjælpe med at oprette jordfordelingsgrupper i området.

Naturprojekter: VPU kan formidle kontakter til Aarhus Kommune, hvis der er interesse i at undersøge muligheden for at søge støtte til naturprojekter, som afgræsning, vandhuller eller åbning af rørlagte vandløb.

• Udarbejdning af GIS kort materiale over lodsejere og arealer.
• Lodsejer får brev og kontaktes telefonisk.
• Køkkenbordsmøde, præsentation af indsatsplan, erstatningsberegningsmetoder, forhold på ejendommen diskuteres, rådgivningsmuligheder.
• Beregning af kompensation, ejendomsmægler og rådgiver.
• Validering af beregning hos kommunen.
• Lodsejer accepterer eller afviser beregning.
• Lodsejer vender evt. tilbage med oplysninger der kræver genberegning.
• Tinglysning og relaksation af aftale.
• Udbetaling af erstatning.

Ja - drikkevandet i Aarhus er rent, og du kan trygt drikke vandet fra hanen.

I Aarhus må vi erkende, at grundvandet flere steder er truet af pesticider og andre uønskede stoffer, der kan gøre det sværere at skaffe rent grundvand i fremtiden - ligesom alle andre steder i landet. Derfor gør vi et stort arbejde for at beskytte grundvandet gennem aftaler med landbrug, ved skovrejsning og gennem informationskampagner. Du kan dog være sikker på, at det drikkevand, som vi leverer, er af god kvalitet og fuldt ud opfylder Miljøstyrelsens krav.

Aarhus Vand holder særligt øje med de boringer, der er forurenet med pesticider. Vi overvåger naturligvis også det behandlede vand fra vandværkerne.

Læs mere om, hvad vi gør for at beskytte grundvandet her.

Læs mere om drikkevandssikkerhed her.

Nej. Vandet fra vandhanen stammer fra grundvandet.

På vandværket gennemgår vandet en simpel vandbehandling: Iltning og filtrering. Vandet iltes i iltningsbassiner og filtreres gennem et filter, som består af et lag antracitkul og flere lag sand og grus. Filteret fjerner jern- og manganforbindelser, som er ganske ufarlige, men som kan misfarve vandet og give det en metallisk smag.

• Vandet inden for Aarhus Vands forsyningsområde har hårdhedsgrader mellem 12 dH og 18 dH og placeres dermed inden for hovedkategorien "temmelig hårdt" (12-18).
• "Hårdhed" beskriver vandets indhold af calcium og magnesium udtrykt i hårdhedsgrader (odH).
• Vandets hårdhed i Danmark ligger mellem 5 og 30 dH. "Hårdt vand" har et højt indhold af calcium og magnesium. Vandets hårdhedsgrad har bl.a. betydning for dosering af vaskemiddel i vaskemaskinen.  Jo hårdere vandet er, desto mere vaskemiddel skal der bruges.

De fleste adresser modtager vand fra mere end et vandværk, så det er ikke muligt for os at oplyse en præcis hårdhed, derfor anbefaler vi, at du ved indstilling af fx vaskemaskiner anvender den gennemsnitlige hårdhed på det udpumpede vand, som er ca. 16 hårdhedsgrader.

Det er primært boringer på kildepladser, der har en større sårbarhed over for påvirkninger fra overfladeaktiviteter, og som generelt har yngre grundvand. Det er derfor, vi som vandforsyning arbejder med at beskytte grundvandet bedre ved bl.a. at oprette grundvandsparker, så vi derigennem opnår en varig beskyttelse af vandressourcen.

Der kan ikke konstateres et indhold af PFAS i vandet ud til forbrugerne.

Vi har opgraderet overvågningen af PFAS-stoffer og har specielt fokus på netop de sårbare boringer. PFAS-fund i Aarhus Vands boringer ligger dog langt under grænseværdien. Men skulle en boring vise sig at være over grænseværdien vil den blive taget ud af drift.